Med 55 minutters sejlads til fastlandet er Tunø i samme kategori, som småøerne Endelave, Drejø, Omø, Sejrø og Femø.

– Men en sammenligning mellem øerne falder ikke ud til Odder Kommunes fordel. Tunø har landets suverænt dårlige fartplan, fastslår Claus Jensen, sekretariatsleder i Sammenslutningen af Danske småøer.

Bruger ingen penge på øboer

Odder er da også en nærig kommune, når det gælder færgebetjening af et lille øsamfund, dokumenterer en ny rapport om færgedriften til alle de danske småøer.

Færgen til Endelave gav ifølge rapporten Horsens Kommune en udgift på 3.1 millioner kroner i 2009, mens Norddjurs brugte 1.4 millioner, på at sikre færgeforbindelse til befolkningen på Anholt.

Odder Kommune brugte 124.000 kroner, viser rapporten. Fraregner man statens udbetalinger til ø-kortordningen, så går regnestykket næsten i plus for Odder. Kommunen modtog 120.796 kroner på den konto i 2009.

Kilden til oplysningerne er Indenrigsministeriet og tallene er kommunernes tilskud til færgedrift fraregnet den årlige ø-støtte, som de modtager fra staten.

Betalte en trediedel af udgifterne

- Ø-støtten er ikke øremærket til færgedrift og kommunen kan bruge pengene, som de vil. Men det gælder også for Horsens og Norddjurs og har derfor ingen betydning for en sammenligning, siger sekretariatsleder Claus Jensen til tunøfremtid.dk.

Tidligere blev udgiften til Tunøfærgen fordelt mellem Odder Kommune, Århus Amt og Staten. Hver part betalte en tredjedel.

Med kommunesammenlægningen fik Odder Kommune hele ansvaret og alle pengene fra amtet og staten.

– Men i dag betaler Odder langt fra en tredjedel af udgifterne til færgedriften. Den eneste forklaring er, at pengene nu bliver brugt andre stedet i kommunen, siger Claus Jensen.

Mens Odder gav et tilskud til færgen på 3.204 kroner i 2009, så gav driften af Tunø Havn og teltpladsen et pænt stort overskud til kommunekassen.

Odder Kommune har varslet ny færgebesparelser i dette forår.

Se indslag fra TV2Østjylland.

www.tv2oj.dk/video/17947

……..og skriv gerne en kommentar!

Tunø, Fejø og Anholt, er – sammen med tre irske småøer – udvalgt som deltagere i et fælles grøn ø projekt, der i bedste fald skal gøre alle øerne selvforsynende med vedvarende energi.

Øernes nuværende forbrug af elektricitet, koks, diesel og olie skal kortlægges og ideen er, at lave en plan for en mulig selvforsyning med CO2-fri energi.

Det irsk/danske projekt blev indledt på Samsø Energiakademi den 22. – 24. oktober og mødestedet var ikke tilfældigt: Samsø er allerede kommet i mål og producerer i dag mere energi end både fastboende og turister forbruger.

Kan CO2-fri energi betale sig?

På Tunø er nemmest at blive selvforsynende ved igen at rejse en vindmølle på det sted, som dokumenteret har en af landets fineste placeringer. Strømmen kan drive øens mange varmepumper med CO2-fri el og overskuddet kan eksporteres til fastlandet.

Men er der penge i det, er der interesse for det på øen – og kan man få de nødvendige tilladelser?

Det er alle den slags spørgsmål projektet skal være med til at afklare. Det samme gælder for elproducerende solcelleanlæg, minimøller, varmepumper, lokal produktion af biofuel eller opsætning af solfangere. Er det praktisk muligt, kan det finansieres og kan det betale sig?

Vigtig at få alle med

Umiddelbart vil det virke fornuftigt, at skrotte elpanelerne i Ølykkecenteret og i kommunens havnebygninger, at energiforbedre fondens købmandsgård og måske forsamlingshuset – eller at undersøge om kirkens gamle oliefyr med fordel kan erstattes af ny teknologi.

Energigruppen har ingen planer om at gennemføre projekterne, opgaven er alene at inspirerer og  bistå Tunø Fonden, menighedsrådet, kommunen, øboer og sommerhusejere med at finde bedre energiløsninger. Det kan ske med bidrag af ekstern ekspertbistand, med formidling af ideer og viden – eller med beregninger der kan dokumentere, at der på samme tid kan spares penge og skrottes fossilt brændstof.

Energigruppen på Tunø har fået bevilget 65.000 kroner  og gruppens medlemmer har over de kommende år forpligtet sig til at yde hver hundrede timers frivilligt arbejde.

Energimøde i forsamlingshuset

Alle kan naturligvis bidrage med ideer og i januar er der opstartmøde i forsamlingshuset for øboer og sommerhusejere. Her vil lederen af Samsø Energiakademi, Søren Hermansen, samtidig fortælle hvordan man på Samø fik befolkningen med på ideen og gjorde øen selvforsynende med CO2-fri energi.

For første gang siden 2003 er der sorte tal i regnskabet, og et overskud 66.307,19 kroner.

De mange år med underskud har ellers givet anledning til bekymring, ikke mindst blandt tunboerne.

I september mødte imponerende 30 mennesker derfor op i Tunø Forsamlingshus for at diskutere hele festivalens fremtid.

Festivalen er vigtigt for øen

Alle på mødet var enige om, at festivalen er et stort aktiv, som øen ikke har råd til at sætte over styr. Derfor kom der også mange gode forslag til forbedringer, som de to Tunø repræsentanter, Kitte Lauersen og Kristian Wiese, forpligtede sig til at arbejde videre med i festivalforeningens bestyrelse.

Fokus på økonomi fortsat nødvendig

- Det er en stor lettelse for hele bestyrelsen, at det nu endelig går den rigtige vej, men det betyder ikke, at alle nu kan læne sig selvtilfredse tilbage i sofaerne. Det store underskud på 300.000 kroner fra 2008 er ikke hentet hjem. Men udgangspunktet unægtelig blevet bedre end det de fleste af os forventede, siger bestyrelsesmedlem Kristian Wiese.

Tunø Festival fik en omsætning på 2.6 millioner kroner i 2010. Med et overskud på 66.000 kroner er egenkapitalen vokset til 456.000 kroner.

Det mener formanden for Region Midtjyllands kommunesamarbejdsudvalg, Aleksander Aagaard (V).

-Jeg synes, det er trist, hvis vi ikke kan holde et ø-samfund, der allerede er sårbart, i gang. Vi kan ikke leve med, at forholdene er så dårlige for et sted, hvor vi gerne vil have folk til at bo, og som er sjovt at besøge. Derfor burde vi kunne finde en løsning,« siger Aleksander Aagaard til Århus Stiftstidende.

Svært at finde en halv sygeplejerske

Mens Odder Kommune ikke vil betale, så påtager Regions Midtjylland sig et fortsat ansvar for Tunø.

-Vi vil ikke trække vores penge hjem, men det bliver nok meget svært at finde en halv sygeplejerske på øen, siger Aleksander Aagaard og opfordrer til samarbejde mellem region og kommune.

Odder Kommune vil gerne samarbejde, men der er ingen penge til en Tunø-sygeplejerske i kommunekassen, fastslår socialudvalgsformand  Sanne Rubinke (SF) over for avisen.

- Men den går ikke. Man kan ikke bare opsige en aftale og smide det hele fra sig, siger regionspolitikeren Bente Nielsen (SF). Hun begriber slet ikke, hvordan kommunen kan regne sig frem til, at der slet ikke findes kommunale sygeplejeopgaver på øen.

- Først og fremmest skylder vi øens beboere, at finde en løsning – og det bliver en fælles løsning. Der er mange kommuner med en anstrengt økonomi, men derfor kan man jo ikke bare løbe fra sit ansvar, mener Bente Nielsen(SF).

Aftaler med alle øer i regionen

I Region Midtjylland er der tre små kattegat-øer. Endelave og Anholt har en fastboende læge, mens Tunø har klaret sig med en fastboende sygeplejerske på deltid. Den stilling, som Odder Kommune nu vil fjerne grundlaget for.

- Vi har økonomiske aftaler med kommunerne om hjemmesygepleje og lægebetjening på både Anholt, Endelave og Tunø. Det skal vi også have efter den 1. januar, fastslår Bente Nielsen, som derfor ikke vil acceptere et ultimatum fra Odder.

Tiden er gået med ingenting

Bente Nielsen er meget ked af, at der ikke for længst er fundet en løsning.

Regionen har kontaktet Odder Kommune gentagne gange siden byrådets beslutning i foråret, men hver gang har man fået den besked, at aftalen slet ikke var opsagt.

Så sent som den 17. august meddelte forvaltningen i Odder, at ”der ingen ændringer sker i sygeplejen på Tunø før det eventuelt aftales”.

Først i sidste uge kom opsigelsen og så var det gået næsten fem måneder med hverken forhandlinger eller udredning af sagen.

På Anholt, Endelave og Tunø bor der henholdsvis 170, 174 og 122 mennesker.

Del denne historie med din venner på facebook – brug knappen “share”.

Elvin Hansen (S) er meget utilfreds med, at kommunaldirektørenen tjener flere penge end han selv gør.

- Forskellen er alt for stor. Borgmesteren burde være den, der tjener mest fordi han har det øverste ansvar. For hvis det går galt for kommunen, er det uomtvisteligt borgmesterens ansvar, mens direktøren blot er den daglige leder, siger Elvin Hansen.

For at løse denne uretfærdighed arbejder Elvin Hansen derfor på at give sig selv en lønforhøjelse på knap 440.000 kroner om året.

Læs mere på EB

Af kommunens hjemmeside fremgår det, at Odder smækker kassen i og opfordrer Region Midtjylland til at betale alle udgifter til sygepleje på Tunø.

- Eftersom der ikke er kommunale sygeplejeopgaver på Tunø, kan vi som kommune ikke forsvare at bruge penge på en ordning, som der reelt ikke er behov for, men vi er enige i, at der kan være et behov for tryghed og akut hjælp til borgerne på Tunø, siger formanden for Odder Kommunes Socialudvalg, Sanne Rubinke (SF).
Hun understreger, at de opgaver, som sygeplejersken hidtil har løst for regionen – opgaver, som på fastlandet bliver løst af enten en vagtlæge eller en skadestue – ikke forsvinder.

- Derfor forventer vi, at regionen også fremover vil løse sine forpligtelser over for borgerne på Tunø, siger hun til kommunens hjemmeside.

Læs hele pressemeddelelsen

Odder Byråd vil tilsynelandende undergrave den ordning, som sikrer Tunø en fastboende sygeplejerske. Men kommunens argumenter hviler ikke på fakta, viser en opgørelse.

Alle danske småøer med lang sejltid til fastlandet har læge eller en fastboende sygeplejerske. Odder Kommune har imidlertid besluttet, at der i ikke findes kommunale sygeplejeropgaver på Tunø.

Men kommunens argumenter er forkerte, mener sygeplejerske Lars Steensgaard Løhndorf. Han har et nøje kendskab til øen og har flere gange arbejdet her som sygeplejerskevikar.

I 2009 tilbragte han således 39 arbejdsdage på Tunø og førte her en nøje dagbog over patientkontakter og arten af opgaver. Formålet var at opgøre arbejdstiden. Opgørelsen giver et noget anderledes billede af forholdene på Tunø, end det Odder Kommune forsøger at tegne.

Mest kommunal sygepleje

- Jeg har været alle mine notaterne igennem, der var lige omkring 180 kontakter til patienter og i ca. 60 procent af opgaverne hører ind under den kommunale kategori, siger Lars Steensgaard Løhndorf

Ser man på tidsforbruget, så vurderer han, at der er brugt nogenlunde lige lang tid på løsning af kommunale og regionale sundhedsopgaver.

Opgørelsen er derfor i klar modstrid med Odder Byråds argumenter for ikke længere at ville deles om udgifterne med Region Midtjylland..

- Politikerne i Odder tager fejl, hvis de fastholder, at sygeplejersken på øen ikke løser kommunale opgaver, siger Lars Steensgaard Løhndorf.

Han gerne stiller gerne sin dokumentation til rådighed for både Odder Kommune og Region Midtjylland.

Fordeling af opgaver

Folketinget har fordelt sundhedsopgaverne på den måde, at regionerne skal betale udgifterne til praktiserede læger, speciallæger, sygehusvæsen – og til akut behandling af tilskadekomne.

Kommunerne står for hjemmesygeplejen, som kan bestå i at dosere medicin, give injektioner, kontrollere puls, blodtryk, temperatur og blodsukker, vurdere behov for medicinændring, lave sårpleje, stomipleje, anlægge kateter og sonder, støtte borgere ved alvorlig sygdom, lave forebyggende besøg og ved at formidle kontakten til læge og det øvrige sundhedssystem. Opgaver der især retter sig mod ældre og kronisk syge borgere.

- Lige den slag opgaver som der er relativt mange af på Tunø, fordi her bor mange ældre mennesker, mener Lars Steensgaard Løhndorf.

Ingen visioner for Tunø

Odder Kommune vedtaget store visioner om sundhed, som handler om mere forebyggelse og tæthed på borgeren, at gøre det sunde valg lettere,

minimere ulighed i sundhed – og at tænke sundhed ind i alle byrådets beslutninger.

- Men visionerne gælder måske ikke på Tunø, når man lige frem vil fjerne sig fra borgerne og skabe utryghed på sundhedsområdet, siger Lars Steensgaard Løhndorf.

Odder Byråd besluttede  i maj måned, at opsige aftalen om sygepleje på Tunø for at spare 190.000 kroner om året. Det skabte stor utryghed på Tunø, men formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Sanne Rubinke (SF) forklarede, at man var nød til at opsige aftalen for ellers kunne den ikke genforhandles.

Undren i Regionen

Den omstridte beslutning blev omtalt i mange medier og det fik regionen til at henvende sig  til Odder Kommune for at få en forklaring.

Først efter flere henvendelser fik man en overraskende besked den 17. august: Der sker ingen ændringer i sygeplejen på Tunø før det eventuelt aftales, lød det nu fra Rådhuset i Odder.

Har det hele så været stor ståhej for ingenting?

Det vil måske vise sig 30. september. På denne dato er der aftalt et embedsmandsmøde mellem kommune og region, hvor der skal forhandles ny sundhedsplan.

I regionen forventer man, at også sygeplejen på Tunø kommer på dagsordenen ved denne lejlighed.