Feeds:
Indlæg
Kommentarer


Der bliver allerede diskuteret flittigt, og de første ideer til en fremtidsplan for Tunø er ved at forme sig. Men det er svært at få overblik – og ikke altid nemt, at komme til orde i debatten.

Derfor er denne hjemmeside kommet til verden, og lige her kan du læse  om baggrunden for det hele:


Byrådet i Odder og beboerne på øen har længe haft et anstrengt forhold til hinanden. Politikerne kan ikke forstå, at de skal bruge uforholdsmæssig megen tid på en så lille del af kommunen.

Tunboerne mener omvendt, at byrådet hverken har evne eller vilje til at sætte sig ind i livsvilkårene på en ø med titusindvis af turister og kun 118 fastboende.

Men forud for kommunevalget i november kom der alligevel en åbning.

Fortsæt med at læse »

Tunø er udvalgt som én af de tre danske småøer, der skal lave energiplaner for egen ø – i samarbejde med tre irske småøer.

Formålet er blandt andet at kortlægge det nuværende energiforbrug og at udarbejde en kvalificeret plan for, hvordan Tunø kan forsynes med vedvarende CO2-fri energi – og gerne blive helt selvforsynende. Projektet kommer til at løbe over de næste tre år.

Energi handler ikke kun om produktion, men også om måden energien bliver brugt på. Derfor vil en del af opmærksomheden ligge på mulige energibesparelser.

Måske kan vi få lavet termografiske målinger af bygningerne på Tunø og komme med forslag til isolering og forbedringer – eller undersøge mulighederne for lokal produktion af el og brændstof.

Arbejdet indledes med en besøg på Samsø Energiakademi i oktober. Her skal der høstes erfaringer og inspiration fra Samsøs snart 15 år lange indsats for at blive selvforsynende med energi.

Energigruppen på Tunø består af Jørgen Hastrup, Heine Birckner, Finn Iversen og Kristian Wiese.

Hvordan skal Tunø udvikles i fremtiden? Er der plads til flere turister? Kan man tiltrække flere børnefamilier – eller skal øen forbeholdes pensionister?

Lever Tunøfærgen op til fremtidens behov? Kan der skabes nye arbejdspladser og kan vi regne med, at vi også har en skole om fem år?

Spørgsmålene er mange og nu er de mulige svar måske også på vej. Tunø har i hverfald fået bevilget 70.000 kroner til udredning og arbejdet med en ø-fremtidsplan. Pengene kommer fra landdistriktspuljen og er bevilget af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Af Kristian Wiese
medlem af bestyrelsen for Tunø Festival

Så skete det igen. Teltene på festivalpladsen skød op af jorden som paddehatte i regnvejr.

En broget flok af håndværkere, skolelærere, ingeniører, fabriksarbejdere, pensionister og rengøringsassistenter gjorde det for 24. gang: de fik Danmarks måske mest besværlige musikfestival stablet på benene.

Solen skinnede, musikerne var fantastiske, billetterne blev udsolgt og det blev festet igennem i fire dage og næsten lige så mange nætter. Årets Tunø Festival blev en kæmpesucces – og så alligevel ikke helt.

Underskud på underskud

Mens denne artikel skrives kender vi ikke det endelige økonomiske resultat af årets festival, men det står klart, at omsætningen er faldet en smule i forhold til sidste år.  2009 blev, som mange husker, et år med underskud – og det samme risikerer 2010 derfor også at blive. Festivalen gav også underskud i årene 2008, 2007, 2006, 2005 , 2003 og 2002. Foreningen råder heldigvis stadig over en lille formue – og næste års festival er ikke i farezonen, men det er til gengæld festivalens fremtid.

Måske glemmer vi en gang imellem festivalens store betydning for Tunø. Den sikrer indtægter til øens erhvervsdrivende og ikke mindst til Odder Kommunes drift af havn, teltplads og færge. Men Tunø Festival giver også fantastisk meget positiv omtale og sikrer øen en solid plads i mediernes, myndighedernes og folks almindelige bevidsthed. Værdien af det er langt større end nok så mange tilskud fra ø-støttemidlerne.

Det gælder festivalens fremtid

Som ny Tunø-repræsentant i bestyrelsen vil jeg derfor bruge kræfter på at være med til at sikre festivalens økonomiske fremtid. For festen og musikkens skyld, naturligvis – men især af hensyn til Tunø. Det er en opgave vi bør stå sammen om. Derfor håber jeg, at mange hel- og deltids tunboer møder op, når der den 18. september er festival-evaluering i forsamlingshuset.

Vi skal diskutere årets festival og mulige forbedringer og ændringer, men især efterlyses gode ideer til, hvordan vi kan sikre festivalens økonomiske fremtid.

Men begyndt gerne diskussionen allerede nu her på tunø.frem.dk

Formanden for Social- og Sundhedsudvalget i Odder, Sanne Rubinke (SF), mener ikke Tunø kan undvære sin sygeplejerske.

Alligevel forsvarer hun, at kommunen har opsagt aftalen med Region Midtjylland, som fordeler udgifterne til sygepleje med 50 % til hver.

Det gør hun på baggrund af, at politikerne i Odder netop har gennemført de værste nedskæringer i kommunens historie. Fortsæt med at læse »

Det er eksotisk og anderledes at besøge en lille dansk ø og Tunø ligger attraktivt: tæt på kommunerne ved Jyllands østkyst, hvor der på bor tæt på en millioner mennesker. Det er også forklaringen på, at øen hvert år besøges af så mange turister.

Men hvordan får vi mere ud af turisterne og hvordan kan øen øge indtægterne og skabe flere arbejdspladser? Den 15. Maj besøgte tidligere udviklingskonsulent i VisitDenmark, Claus Rex, Tunø og gav sine bud på de muligheder øen rummer. Fortsæt med at læse »

Det er turisterne der gør det muligt at opretholde færge, købmand og virksomheder på Tunø. Men hvordan udvikler vi turismen, skaber større værdi og flere ø-arbejdspladser?

Når konsulent Claus Rex fra VisitDenmark kommer til øen på fredag, så er det hans første besøg på Tunø. Alligevel vil han allerede dagen efter komme med kvalificerede bud på øens styrker, svagheder og muligheder i fremtiden.

Det sker på lørdag den 15. maj klokken 13.30 i Ølykkecenteret.

Alle med interesse for Tunø opfordres til at møde frem.

Når forvaltningen i Odder skal begrunde, hvorfor man roligt kan nedlægge hjemmesygeplejen på Tunø, så gør de det med argumenter hentet ud af den blå luft over det sydfynske øhav. Fortsæt med at læse »

-Vi forringer ikke servicen i hjemmesygeplejen og ingen borger vil få mindre sygepleje end de får i dag, fastslog Odder Kommunes socialdirektør, Jette Rud Knudsen, i sidste uge.

Men udtalelsen gælder ikke for den lille del af kommunen, der ligger en times sejlads ude i havet: på Tunø skal sygeplejen helt nedlægges. Fortsæt med at læse »

Som formand for Tunø Beboerforening skriver jeg til dig, som medlem af Social- og Sundhedsudvalget, idet jeg på jeres dagsorden kan læse at man vil nedlægge sygeplejestillingen på Tunø den 31/12 2010, for at spare Odder Kommunes andel på kr. 190.000,-. Fortsæt med at læse »

Ældre indlæg »